Ny adresse: Hans Bekkevolds Allé 2B 1. sal, 2900 Hellerup

Spartak Michael Laudrup

Med Michael Laudrup til Moskva

Michael Laudrup har sikret sig Søren Mallings medvirken til, at hans fodboldhold Spartak Moskva kan genvinde tidligere tiders elitestatus i russisk fodbold.

– Michael og jeg har arbejdet sammen i 10 år, og jeg har hjulpet i både Brøndby og Getafe, så det er naturligt at fortsætte samarbejdet i Spartak, siger Søren Malling.

Indtil videre arbejder Søren Malling for Michael Laudrup og Spartak Moskva cirka 1 uge om måneden, og allerede efter de første par måneder af samarbejdet har indsatsen overfor både kroniske og akutte skader båret frugt: De 8 spillere, der gennem længere tid har haft kroniske skader er alle blevet smertefri, og de akutte skader behandles på cirka en trediedel af den tid, det normalt tager spillerne at komme på banen igen.

De gode resultater opnås dels med RefleksZoneBehandling, og dels ved tilrettelæggelse af træningen ud fra Søren Mallings kendskab til spillernes helbredstilstand.

– Jeg kan ofte se en rød tråd i spillernes skader, det kan f.eks. være, at de træner for hårdt, eller at der er typer af træning, de mangler. Når vi korrigerer træningen, forsvinder skaderne, fortæller Søren Malling.

Laudrup og Malling har 1½ år til at bevise deres værd i Moskva. Næste sæson starter i marts, og russerne tørster efter succes, efter de sluttede sidste sæson på en 8. plads.

Del indlægget